Kornets Hus Foredrag om Fremtidens Frø

Onsdag den 21. oktober kl. 19.00 – 21.00
Bettina Lindegaard, vært på DK4-programmet Livet på Lindegaarden samt indehaver af Instagramprofilen @kreativ_selvforsyning brænder for kreativ selvforsyning og glæden ved naturens gaver fra sin gård i nærheden af Jerslev.
Bettina tager dig med på en rejse igennem frøets verden. Du vil lære, hvordan du kan høste, opbevare og bruge dine egne frø. Samt hvad der skal til for at sikre, at du ikke behøver købe frø igen.
Medbring gerne frø du selv har samlet, hvis du er nået så langt. Vi slutter af i bedste frøsamlerstil, med et frøorgie, hvor vi bytter frø. Bettina medbringer lidt af gårdens frøoverskud,
Der er også mulighed for at købe frø fra Frøsamlernes markedskasse, som Bettina medbringer. Indtægterne går 100% til frøsamlerne og arbejdet med at bevare vores kulturplanter.
Der serveres kaffe/te og lækker kage i løbet af aftenen.
Foredraget er arrangeret af Kornets Hus Støtteforening.